Historien af Korttælling

Blackjack Skole

Tilbage i 1960'erne indså en matematik professor ved navn Edward O.Thorpe, at blackjack var anderledes end de fleste andre gambling spil. I de fleste spil, som roulette, craps, spilleautomater og poker, havde tidligere begivenheder ingen indflydelse på fremtidige begivenheder og derfor heller ingen indflydelse på odds af fremtidige begivenheder.

Blackjack er helt anderledes, da hver tidligere begivenhed har indflydelse på oddsene af følgende begivenheder. Så derfor kan der i hver blackjack runde være forskellige odds end i den foregående runde.

Det skyldes, at kort der blev brugt i tidligere runder ikke blev blandet ind i bunken (deck), men blev fjernet fra spillet og derfor ikke vil dukke op i den næste runde. For eksempel: Hvis en 10'er blev delt ud i den foregående runde, så mangler der en 10'ere i bunken, hvilket har indflydelse på oddsene.

Mange gamblere før Thorpe indså det samme, men ingen af dem havde mulighed for at omsætte deres viden til et system, der benytter sig af dette fænomen på en praktisk måde, der ville være til fordel for spilleren.

Thorpe, der også var en amatør blackjack spiller, vidste at høje kort er til fordel for spilleren, og lave kort er til fordel for dealeren, og hvis han var i stand til at spore, hvilket kort der havde blevet spillet og hvilke var blevet fjernet fra deck'en, så kunne han havde fundet ud af, hvilket kort der var tilbage.

Hvis der er mange høje kort tilbage i deck'en, så har spilleren en fordel over dealeren, og så burde han eller hun øge deres indsats i forhold til hvor meget en fordel de har.

Thorpe brugte MIT's super-computer IBM 704, hvilket på det tidspunkt var den stærkeste computer i hele verden, for at undersøge sandsynligheden for at vinde. Han baserede sin blackjack spil teorie på Kelly Criterion (Kriterium), hvilket er en formel til at regne den optimale indsats størrelse for en række indsatser ud.

Udover det så udviklede Thorpe en teknik for kort optælling, der blev beskrevet i detaljer i hans bog fra 1962 ved navn "Beat the Dealer" (Slå Dealeren). Hans kort optælling teknik var baseret på hans realisering af, at når deck'en er lav på 5'ere, så har spilleren mere i fordel, end når deck'en er fyld med 5'ere.

Systemet blev kaldt for "Five Count" (Fem Tælling), og det instruerede spillere i at holde øje med, hvor mange 5'ere blev delt ud for at regne ud, hvor mange 5'ere var tilbage i forhold til alle andre kort. Jo færre 5'ere i deck'en jo mere fordel har spilleren, og i lignende tilfælde burde spilleren øge deres indsats i overensstemmelse hermed.

Senere reviderede Thorpe sin "Five Count" til "Ten Count" (Ti Tælling), og mange andre spil teoretikere opfandt mange andre kort optælling teknikker. Nogle har endda brugt Thorpe's originale "Five Count" og har opgraderet den til "Ace/Five Count" (Es/Fem Optælling), hvor både esser og 5'ere skal tælles. Spilleren har i det hele taget en bedre deck, når denne har færre 5'ere, og når der stadig er mange esser at spille med.

I takt med at kort tællere blev mere sofistikeret, så blev casinoer det også. Kort tællere begyndte at arbejde i hold, og så begyndte casinoet at forbedre deres sikkerhed for bedre at overvåge spillernes handlinger. I de seneste år er de fleste casinoet begyndt at bruge et specielt software, der måler betting mønstre, og der kan advare casinoet, hvis en spiller skulle vise tegn på korttælling.

Da casinoet er private virksomheder, så har de lov til at nægte service til hvem som helst. Casinoer ville derfor ofte nægte adgang til spillere, og videregive spillernes oplysninger til andre casinoet. I dag deler de fleste Las Vegas casinoet databaser over kendte kort tællere.